# SammenOmSkolen SammenOmRejsen SammenOmNaturen SammenOmKrea SammenOmMaden SammenOmSporten SammenOmMusikken SammenOmTroen
Kristen efterskole i naturskønne omgivelser - lige i hjertet af Jylland
God mad, spændende rejser og venner for livet
# SammenOmSkolen SammenOmRejsen SammenOmNaturen SammenOmKrea SammenOmMaden SammenOmSporten SammenOmMusikken SammenOmTroen
God mad, spændende rejser og venner for livet
Vi ses vel til Efterskolernes Dag 27. september?
Søndag den 27. september klokken 13-17 slår Hedemølle Efterskole dørene op til et brag af en fest, når Efterskolernes Dag løber af stablen – og du er inviteret.
På dagen vil det være muligt at få en personlig rundvisning, ligesom der er mulighed for at stifte bekendtskab med en stor del af de mange valgfag, vi har at byde på. Få også svar på, hvad et efterskoleår indeholder, hør om vores outdoor-tur, skitur og Europa-tur – og sæt så tænderne i nogle af de lækre kager, vores fantastiske køkkenfolk har lovet at diske op med til vores overdådige kagebord.
Tag mor og far, søster og bror, nabo, onkel, hest og guldfisk med til Efterskolernes Dag på Hedemølle Efterskole. Vi glæder os til at byde dig velkommen. Det bliver fantastisk!
Hedemølle Efterskole er en kristen efterskole få kilometer nord for
Bjerringbro i Viborg Kommune.
Et ophold hos os byder blandt andet på fantastiske udlandsrejser,
skolens årlige musical og lækker mad hver dag. Og så betyder fællesskabet alt for os.
Er du interesseret i musik, brænder du for friluftsliv og kreative fag, eller elsker du fodbold? På Hedemølle Efterskole kan du vælge mellem en lang række forskellige valgfag.
Du sammensætter selv dit skema med de fag, som du synes er spændende.
Fra basket til badminton, fra fodbold til friluftsliv. Hos os kan du give den gas med en række valgfag inden for sport og bevægelse.
Er du glad for glaskunst, eller drømmer du om drama? Vi har en stribe valgfag til dig, der vil udfolde din kreativitet.
Elsker du at synge, eller vil du prøve at spille i band? Vi har en række valgfag til dig, der elsker musik, sang og rytme.
Vælg valgfag som engelsk, matematik eller andre fag hos os, eller prøv gokart og arbejdet i motor- og metalværkstedet.
Hedemølle Efterskole deltog med syv hold til ØM (Østjysk Mesterskab) i volleyball, som 29. januar blev afviklet i Vivild på Djursland. Sportsligt havde enkelte af holdene en hård dag, mens det for andre blev en rigtig stor dag. Fælles for alle var heldigvis, at humøret var i top, og at...
Læs mere
Det er intenst og nærværende på en helt særlig måde, når eleverne på Hedemølle Efterskole mødes til tirsdagssamlinger, hvor de på eget initiativ holder andagt og deler vidnesbyrd med hinanden. Som elev på Hedemølle Efterskole er man vant til, at der bliver holdt andagter og bibeltimer, men de nystartede tirsdagssamlinger...
Læs mere
På Hedemølle kan du tage både 8., 9. og 10. klasse på en efterskole, hvor høj faglighed, fællesskab og kristne værdier præger hverdagen. Skoleåret byder både på almindelig undervisning og anderledes skoledage med blandt andet udlandsrejser, studiebesøg, sportsstævner, kontaktgruppeture og vores store musicaluge.
Vi er en Kristen efterskole der ligger tæt ved Bjerringbro, men det betyder ikke, at du kun oplever det midtjyske højland. Hvert skoleår tager vi på to udlandsrejser i form af en skitur og en storbyrejse, som kan gå til alt fra Venedig til Liverpool. Rejserne byder på nye oplevelser og styrker fællesskabet mellem elever og lærere.
Hedemølle Efterskole drives af ELM (Evangelisk Luthersk Missionsforening), og vi har dermed et kristent bagland og ståsted og ser os selv både som en almen efterskole og en kristen efterskole.
Det kommer til udtryk gennem vores værdier og menneskesyn, og vores personale og størstedelen af elevflokken på efterskolen er kristne. Helt konkret i hverdagen betyder det, at der som oftest vil blive bedt inden måltiderne, vi holder morgen- og aftenandagt, vi har lovsangsaftener med mere.
Det er ikke et krav, at man er kristen eller troende for at blive elev på Hedemølle Efterskole, men man skal vide, at det er en del af pakken ved at være her, at man møder kristendom og snak om tro i hverdagen her på stedet.
Alle elever får støtte af staten til at gå på efterskole, og denne støtte beregnes på baggrund af husstandens indkomst to år tilbage. Hvis man har haft en lav indkomst for to år siden, får man lidt mere i støtte, og hvis man har haft en høj indkomst, får man lidt mindre i støtte. I kan beregne jeres pris via Efterskoleforeningens prisberegner her.
I skoleåret 2026-2027 udgør ugeprisen 2845,- kroner, og fra dette beløb skal man så trække statsstøtten.
Ud over statsstøtten er det også muligt hos Efterskoleforeningen at søge økonomisk hjælp, ligesom vi som skole i særlige tilfælde vil kunne hjælpe med et økonomisk tilskud.
I de måneder, hvor der ikke er en ferie (vinterferie, påske, pinse, efterårsferie, juleferie) vil der være en forlænget weekend. En forlænget weekend er enten fra torsdag eftermiddag til søndag aften eller fra fredag eftermiddag til mandag aften.
Her er skolen lukket, og elever skal tage hjem. Det er et oplagt tidspunkt at få planlagt lægebesøg, tandlægebesøg og lignende i disse forlængede weekender.
Skolen er også lukket i skoleferierne (uge 42, juleferie, uge 7, påske- og pinseferie).
De resterende weekender mellem skolestart og skoleafslutning er eleverne velkomne til at blive på skolen, hvor der vil være aktiviteter, hygge og personale til at være sammen med eleverne. Eleverne må selvfølgelig også tage hjem i disse weekender, men vi har tradition for, at mange vælger at blive på skolen i mange af weekenderne, fordi det bare er megahyggeligt.
# SammenOmSkolen SammenOmRejsen SammenOmNaturen SammenOmKrea SammenOmMaden SammenOmSporten SammenOmMusikken SammenOmTroen
God mad, spændende rejser og venner for livet
Hvad siger de tidligere elever om deres ophold på Hedemølle Efterskole?
Her kan du læse om nogle af dem:
Felter markeret med en * skal udfyldes